FØR DU BESTILLER

Sådan bestiller du:

 

Vi laver gavekurve ugen igennem. Og rigtig mange bestiller på forhånd, så de ikke behøver stå i kø, men bare kan afhente kurven til aftalt tid.

 

Her kan du sammensætte din egen gavekurv, så den er klar til afhentning, husk at skrive i kommentar om den skal pakkes til gave.

 

Der kan betales forud med mobilepay på 88169 eller betales kontant eller med kort ved afhentning. Vi håber på, at vi om kort tid kan tilbyde levering/forsendelse også.

.

 

Lidt om vores produkter og leverandører:

 

KAFFE: Vi har verdens bedste kaffe fra verdens bedste risteri. Håndplukkede bønner ristet om tirsdagen og på hylden her om torsdagen. Ristet hos Kaffeværkstedet i Bjæverskov, så ingen lange transporttider og kun små portioner, så kaffen er altid frisk. Derudover smagskaffe i hele bønner fra Kaffe- og Tespecialisten og som instant fra Little's. Vi har de spændende produkter fra Brewers Cup - kaffe, som du kan lave hvor som helst direkte i posen med bønner. Og så har vi også nogle specialprodukter indenfor kaffe - Øllikør fra Klosterbryggeriet, øl med double Espresso,chokoladeovertrukne kaffebønner fra Sans og selvfølgelig masser af forskellige sirup, som egentlig er til kaffen, men som også kan bruges til desserter m.m.

 

TE: Vi er eneforhandlere i Sorø på te i løsvægt fra Tespecialisten og har lige nu nær 100 forskellige varianter Sort, grøn, hvid, rød og urte på hylderne og udvider stille og roligt. Derudover har vi også også eneforhandlingen på Chaplon teen, som er både økologisk og fairtrade.

 

DRIKKEVARER: Vi har primært drikkevarer fra Klosterbryggeriet, hvorfra vi har Galvanina sodavand, Mosters Saft, Øl likør, Klosterøl, special øl og gin. Derudover har vi mjød fra Mjødgård, Rom fra Getspirits, gin og brandy fra Vinum og snaps og likør fra Likørhaven.

 

DELIKATESSER: Vi har alt, hvad hjertet kan begære af lækkerier. Fra det søde over i det salte. Vi har produkter fra følgende leverandører: Bolcheriet, Nuts'n'more, Weibel, Det Søde Liv, Konnerup, Chokolet, Vestjyske Delikatesser, Xocolatl, Impulso Chocolate, Hr. Skov, Ankers Chokolade, Bon Coca, PR Chokolade, Weibel, Secret Kitchen og flere kommer til.

 

 

Copyright @ All Rights Reserved